Nyhedsbrev juni 2017

Lønstigningen pr. 1. oktober 2017 i KL og Patienterstatningen

Den generelle lønstigning i KL og Patienterstatningen pr. 1. oktober 2017 blev ved overenskomstforhandlingerne aftalt til 0,8 % – desværre bliver den endnu engang mindre end aftalt ved OK15.
Det skyldes, at lønudviklingen i den private sektor endnu engang er blevet mindre end forventet og der ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige område blev indført et privat lønværn, som derfor udløser en modregning i de aftalte generelle lønstigninger. Da vi har aftalt, at følge de generelle aftaler på det offentlige område, vil der derfor også skulle ske en regulering på vores område. Derfor vil der kun blive udmøntet 0,20 % i generelle lønstigninger pr. 1. oktober 2017.

Sådan går du på ferie uden stress

Sommerferien står for døren. Derfor er det vigtigt, at du planlægger de sidste arbejdsdage inden ferien og dagene, når du vender tilbage til jobbet.

Prøv at planlægge dine opgaver

  • hvad skal færdiggøres inden ferien,
  • hvad kan tåle at “ligge”,
  • kan du få andre til at hjælpe eller
  • har du behov for at prioritere dine opgaver sammen med din chef.

Du bør også sætte tid af i kalenderen til at rydde op og færdiggøre aktuelle sager. Afsæt flere timer ad gangen eller hele dage i de sidste uger op til ferien. Dette vil også være gældende, når du vender tilbage fra ferie.

Så bør du kunne arbejde dig roligt igennem dine opgaver i den almindelige arbejdstid frem for at stresse dig igennem. Afstem – både internt med kollegaerne og eksternt – ved at gøre opmærksom på, hvornår du går på ferie, og hvornår sidste deadline er for opgaver, der skal håndteres inden ferien.
Efter din ferie er det også en god idé at reservere tid til at læse og besvare mails. Din indbakke er sikkert fyldt op, og det tager tid at besvare de mange mails.
Prøv at undgå at skulle læse mails i din ferie.

Syg i ferien?

Bliver du syg i din ferie, kan du have ret til erstatningsferie i henhold til ferieloven/den kommunale ferieaftale. I korte træk er reglerne:

  • Du kan få erstatningsferie efter 5 sygedage (karensdage, som du selv betaler). Har du op-tjent mindre end 25 feriedage, så er det et forholdsmæssigt antal dage
  • Du skal melde din sygdom til din arbejdsgiver på første sygedag – efter de samme regler, som til hverdag, hvilket normalt er ved arbejdstidsbegyndelse på 1. sygedag. Dokumentationen kan fx være en mail
  • Du skal selv betale for en lægeerklæring for at dokumenter din sygdom

Retten til erstatningsferie kræver, at du sygemelder dig og du kan dokumentere at du har været syg, fx ved en lægeerklæring, som du selv skal betale eller på grund af hospitalsindlæggelse. Holder du ferie i udlandet og bliver syg, skal du finde en læge, der kan skrive erklæringen. Erstatningsferien skal som regel holdes i samme ferieår, men kan i særlige tilfælde overføres fx på grund af sygdom o.a.

Sygdom op til ferien

Bliver du syg inden ferien starter, kan du vælge at “suspendere” ferien eller holde den som planlagt. Her skal du også sygemelde dig, men det er ikke nødvendigt at indhente lægeerklæring med mindre din arbejdsgiver ønsker det. Kan du ikke holde ferien, skal du huske at melde dig syg efter de almindelige regler samt raskmelde dig, hvis den planlagte ferie ikke er udløbet samt aftale med din arbejdsgiver, hvornår du kan holde erstatningsferien.

Pensionsrådgivningsmøder

Igen vil SAMPENSION afholde rådgivningsmøder i KL, hvor de vil rådgive dig individuelt om din pensionsordning. Møderne afholdes d. 24. august, 10. oktober og 13. december 2017. Du kan booke et møde/samtale ved at gå ind på SAMPENSION’s hjemmeside www.sampension.dk – log ind, hvorefter du i venstre side kan bestille en tid. Du kan også ringe til Kundeservice på 77 55 62 50.

IT-kurser i FTF/SAFU

PF vil gerne igen reklamere for at du tilmelder dig FTF’s gratis onlineskole, hvor du kan opkvalificere dine færdigheder inden for bl.a. Word, Excel og sprog.

I kan læse mere om disse onlinekurser (http://ftf.blivenhaj.dk/) – husk ved tilmelding at angive organisationen som “SAFU”.

Aflysning af medlemsmøde

Vi var desværre nødt til at aflyse vores medlemsmøde om kompetenceudvikling, herunder set i lyset af den teknologiske udvikling/øget digitalisering – Hvad betyder det for fremtidens job. Forretningsudvalget besluttede d. 27. juni at indbyde jer til medlemsmøde i efteråret om efteruddannelse i forbindelse med ny teknologi. Derudover skal vi også i gang med diskussionerne om de kommende krav til overenskomstforhandlinger i KL.

Særligt tilbud fra Forbrugsforeningen

Den 29. og 30. juni er der dobbeltbonus hos SILVAN, når der handles med Forbrugsforeningskortet.
Har du spørgsmål om ovenstående emner kan du rette henvendelse til formand Allan Graversen, awg@kl.dk

Kredsnyt fra KL OG KOMBIT

Lønforhandlinger i 2017 i KL

Lønforhandlingerne for 2017 er nu færdige og tillidsrepræsentanterne har godkendt resultatet. Vi kom endnu engang ikke igennem med alle vores krav, da puljen stadig er lille. Processen har denne gang været utrolig rodet, da HR ikke i første omgang udleverede alle de nødvendige op-lysninger til tillidsrepræsentanterne, hvilket skabte en del merarbejde.

Valg af tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant

Ny tillidsrepræsentant i stedet for Søren Nielsen er blevet Jette Kyhl fra Børn og Folkeskole. Efter sommerferien vil tillidsrepræsentanterne snakke fordeling af TR-områder.

I KL skal der ligeledes holdes nyvalg af den ene af de 2 arbejdsmiljørepræsentanter, som vi har. Johnny Knudstrup har efter mange års arbejde valgt at trække sig. Der er d. 26. juni 2017 udsendt opfordring til at melde sig, som ny arbejdsmiljørepræsentant. Såfremt flere melder sig, så skal der afholdes et valg. Jeanet Rasmussen i Journalen er interesseret i at blive valgt som ny sikkerhedsrepræsentant.

Stor tak til Johnny for hans indsats gennem mange år.

Vores tidligere arbejdsmiljørepræsentant Michael Danielsen, som har haft varetaget hvervet – stopper i KL og der er afskedsreception fredag d. 30. juni kl. 14.00 i 1-01. Der skal også fra PF lyde en stor tak for indsatsen gennem årene.

Revision af de personalepolitiske retningslinjer, herunder rejsepolitikken

På SR-mødet d. 24. maj 2017 fremlagde direktionen forslag til nye retningslinjer. På baggrund af PF’s og AC’s bemærkninger, herunder at der manglede afsnit om KL’s overenskomster, rejseforsikring og fridage ved fx bryllupper, begravelse m.m. på mødet, blev det aftalt, at vi sammen med HR ser på de endelige formuleringer. Når retningslinjerne foreligger endeligt, vil der blive orienteret om dem i et kommende nyhedsbrev.

Temauge om arbejdsmiljø

SR evaluerede i december 2016 arbejdsmiljøugen og der var her enighed om at den skulle gentages i dagene op til DHL-stafetten i uge 35. Arbejdsmiljøgruppen samt repræsentanter for AC og PF er netop drøftet programmet for ugen. Så glæd dig.

Overenskomstforhandlingerne i KOMBIT

KOMBIT og medarbejderklubben har prøvet at forhandle sig frem til et resultat, selvom Medarbejderklubben ønskede at indgå en ny overenskomst, ønskede ledelsen forhandlingerne udskudt til ultimo 2017, men accepterede at iværksætte lønforbedringerne for 2017.
Overenskomsten fortsætter derfor uændret og forhandlingerne forventes genoptaget i efteråret.
Har du spørgsmål om ovenstående kan du rette henvendelse til kredsformand Allan Graversen, awg@kl.dk

Kredsnyt fra BDO

Ny regionsstruktur i BDO pr. 1. oktober 2017. BDO Privat revision går fra at være opdelt i 9 regioner til 4 regioner. Målet er at skabe mere homogene og beslutningsstærke regioner.
http://intranet/News/Pages/Ny-regionsstruktur-i-BDO-Privat-revision-ny.aspx

Valg i SAMU

I løbet af september vil der blive gennemført valg til SAMU (arbejdsmiljørepræsentanter og ambassadører). Den nye regionsstruktur vil have effekt på valget til SAMU.

Der skal for hver region og kontor vælges en AMR (arbejdsmiljørepræsentant) og en AMB (ambassadør). Heriblandt skal der (som det forholder sig i dag) vælges 3 repræsentanter til at sidde i Hoved-SAMU.

Vi vil fremover ikke være sikret pladser i hverken de lokale SAMU eller i Hoved-SAMU. Vi opfordrer alle interesserede i at stille op på det kontor de er tilknyttet. Som det er i dag, er det offentlige del (det gamle KR) alene repræsenteret i kraft af at være et “levn” fra gamle KR-SAMU.

Alle ambassadører og arbejdsmiljørepræsentanter stammer fra Privat Revision – der er behov for at andre grupper, herunder Advisory, offentlig revision og stabene også bliver aktive deltagere i det forum, hvor rammere for medarbejdernes dagligdag bliver drøftet.

Temperaturmåling

Der er vedtaget ny strategi for Temperaturmålingerne for 2017-2019, således målingerne frem-over gennemføres hvert andet år. Samtidig kommer der større fokus på, at handlingsplanerne gennemføres, hvor man i januar vil køre “on track måling” og efterfølgende i maj en “status måling”, der måler på om indsatsen nu også har haft det ønskede effekt. Der vil samtidig ske en 360 graders ledermåling hvert andet år med start september 2018. Formålet er at øge ledelseskvaliteten i BDO.

Indlevelsesdonation

Gennem Workplace (facebook at work) valgte medarbejderne i april, at det var Børnecancerfonden, der skal modtage 100.000 kr. fra BDO. Dette beløb suppleres med det beløb medarbejderne i den kommende tid vælger at give.

Har du spørgsmål om ovenstående kan du rette henvendelse til kredsformand Azadeh Vahedi Custovic, AZV@bdo.dk eller til Jan Back Jørgensen JAB@bdo.dk

Kredsnyt fra Patienterstatningen

25 års jubilæum

Der er ikke sket meget i foråret. Vi har fortsat travlt, men holder de mål der er sat for året.
Patienterstatningen har 25 års jubilæum 1. juli 2017 og dette er blevet fejret med en reception og efterfølgende sommerfest fest fredag 9. juni 2017.

Vedrørende 1 års barselsvikariat til assistentteamet:

Ledelsen har valgt at udbyde timerne til assistentgruppen, da man mener at der er nok bemanding pt. Det er blevet til at 2 assistenter fra vores team-service deler timerne – så de stadig er i deres eget team på 1/2-tid.

Nyt SU-medlem

Efter at Helene er fratrådt efterlyste jeg et medlem til SU – ingen meldte sig og efter en snak med HR-afdelingen, blev der udsendt en mail til hele assistentgruppen, hvor Joan Sørensen meldte sig. Det er herefter Joan Sørensen, der fremover deltager på SU sammen med TR i PF.

Har du spørgsmål om ovenstående kan du rette henvendelse til kredsformand/tillidsrepræsentant Janne Enequist, Janne.Lund.Enequist@Patienterstatningen.dk

GOD SOMMERFERIE ØNSKES DU AF PF