KL nyhedsbrev om lønforhandlingerne

Kære medlem,

Lønforhandlinger i 2015

Forhandlingerne for 2015 om tildeling af personlige tillæg, merarbejdsbetaling og engangsvederlag mellem kontor-/centercheferne og tillidsrepræsentanterne går snart i gang i KL. Forhandlingerne skal være afsluttet senest d. 9. december 2015.

For hele KL er der en ramme på ca. 425.000 kr. i 2015, så det enkelte kontor/center har ikke mange penge til tillæg. De næste forhandlinger om personlige tillæg vil endvidere allerede skulle afholdes i foråret 2016 for hele 2016 og her er rammen den samme. Dette betyder selvfølgelig, at ikke alle kan komme i betragtning, da puljerne i de enkelte kontorer/centrer derfor er meget små. Vi vil dog alligevel opfordre dig til at vurdere, om du skal med i forhandlingerne denne gang!

Skriv evt. et par ord til din TR med en begrundelse senest den 26. oktober 2015.

  • –          Udarbejd en liste over dine arbejdsfunktioner, faglige kvalifikationer og nye opgaver– vurdér på den baggrund om du bør komme betragtning til et tillæg?
  • –          Er der aftalt noget under din MUS-samtale med kontorchefen – fx kompetenceudvikling eller nye/andre opgaver?
  • –          Vurder om din løn matcher lønniveauet for din jobfunktion, jf. nedenstående.
  • –          Du kan se fordelingen af kontorerne/centrene mellem tillidsrepræsentanterne her.

PF har udarbejdet nedenstående lønstatistik for en række grupper (grupper med få ansatte, herunder ledere, er ikke oplistet – drøft evt. lønudvikling med din tillidsrepræsentant):

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitslønninger (nettoløn) indenfor PF’s område i KL pr. september 2015

Note: Statistikken er udarbejdet på baggrund af fuldtidsansættelse (37 timer)

Hvis du mener, at du skal indgå i de kommende lønforhandlinger, så bør du også skrive en mail til din kontorchef og anmode om en lønsamtale, hvis du ikke selv bliver indkaldt. Frem til starten af december vil der kunne afholdes samtaler mellem kontor-/centerchefen og dig med henblik på en forventningsafstemning om evt. lønforhøjelse samt engangsbeløb, hvor udmøntningen vil bero på en samlet helhedsvurdering af bl.a. faglighed, ansvarlighed og samarbejde med kollegaer m.m. Hvis kontor-/centerchefen ikke har dig i spil, så spørg ind til, hvad der skal til, fx i forhold til opgaver, ansvar, kompetencer m.m. Lyt og tænk over hvordan du kan komme kontor-/centerchefen i møde. Find ud af, hvor der er fælles interesser og argumenter ud fra disse.

Vær opmærksom på, at udbetaling af overarbejde/merarbejde ikke er det samme som engangsvederlag (tidligere resultatløn) og skal erlægges med +50%. Der kan ikke ske 0-stilling af timer uden betaling eller aftale om afspadsering i løbet af 2016. Restferie skal aftales afviklet mellem dig og kontor-/centerchefen medmindre det bliver varslet med mindst 1 måned, hvilket fx er sket med dagene mellem jul og nytår – se mere på intranettet.

På TR’ernes vegne

Allan Graversen